Ribe, Danmarks ældste by
Ribe var allerede i vikingetiden et vigtigt handelscentrum. Kongebyen Ribe blev i middelalderen en magtfaktor i Danmark, og byen fik snart både fine bygninger, der rummede uddannelsesinstitutioner og bygninger til den kræsne embedsstand og dertil store købmandsgårde, der gav mulighed for handel mellem Danmark og hele verden. I 1100-tallet blev Domkirken bygget som en markant påmindelse om kristendommens store betydning i middelalderens Danmark. Søfolk og redere fra Ribe besejlede store dele af verden, hvor de blev arkitektonisk inspirede. På den måde fik Ribe et internationalt præg, bl.a. hentet fra gavlhusene i Holland. Ribe blev ramt af en storbrand i 1580, der ændrede byens udseende. Ribes nuværende bymiljø er meget velbevaret, og der er udarbejdet en bevaringsdeklaration for bymidten. Ribe er således med ca. 110 fredede bygninger den by uden for København med flest fredede bygninger.

Esbjerg, Danmarks yngste storby
Knap 800 år efter, at den danske konge fandt det nødvendigt for Danmark at bygge kongebyen Ribe, besluttede den danske regering i 1868, at der skulle bygges havn ved Vestkysten. Havnen blev placeret ved Esbjerg, som det var muligt at besejle med større skibe. Samtidigt blev der truffet beslutning om anlæggelse af en jernbane tværs over Jylland til København. Der havde tidligere været søfart nord for Esbjerg ved Hjerting. Hjerting havde specielt i 1600-1700 tallet sin storhedstid. Havnebyggeriet ved Esbjerg var et egnsudviklingsarbejde uden sidestykke og en stor investering fra statens side. De private investorer fulgte hurtigt efter, og et byggeboom fandt sted i Esbjerg fra ca. 1885-1905. Esbjergs bymidte som noget ganske særligt i Danmark har derfor rejst sig i én arkitektonisk periode: historicismen. Bymidten omkring Kongensgade og kvarteret ned mod havnen er en lang række af udsmykkede huse, hvis arkitektoniske inspiration findes i bygninger fra hele Europa. Bygningerne blev bygget af de store firmaer, der havde filialer rundt omkring i Europas store byer. Firmaernes arkitekter var grundigt oplært på arkitekt- og ingeniørskoler. Esbjerg er således en by præget af international arkitekturtankegang.

Stationsbyernes historie
Jernbanens etablering i sidste halvdel af 1800-tallet blev startskuddet til en intensiv byudvikling langs banen. Omkring stationerne blev der hurtigt etableret en række basale funktioner som kro, købmand og pakhus. Andre funktioner som bageri, mejeri, tømmerhandel, smedje og læge blev ofte også etableret i stationsbyerne. I kølvandet på disse funktioner fulgte boligbebyggelse, skole, butikker mv. På denne måde opstod snart egentlige bysamfund i tilknytning til stationerne, og efterhånden voksede de nye stationsbyer sammen med de oprindelige bebyggelser. Stationsbyerne er stadig præget af jernbanen på godt og ondt. Jernbanen virker ofte som en barriere for tværgående færdsel, men samtidig er den hele grundlaget for byernes eksistens. Jernbanen giver fortsat byerne en tilgængelighed, som er vigtig for deres attraktionsværdi.

Bramming
Bramming var et væsentligt knudepunkt på den gamle handelsvej, Drivvejen, mellem Thyholm i Nordjylland og markederne i Holsten. Før stationsbygningen blev bygget var Kikkenborg Kro sammen med Bramming Hovedgård (1572) og Sankt Knuds kirke (ca.1200) omdrejningspunkter for områdets bønder. Da Bramming blev knudepunkt mellem den øst-vestgående og den nord-sydgående jernbane blev den hurtigt den vigtigste stationsby i området. Byen fik en større stationsbygning og en stor byvækst syd for den oprindelige bebyggelse.

Egebæk-Hviding, Tjæreborg, Gørding og Gredstedbro
Egebæk-Hviding ligger på den gamle landegrænse. Området omkring toldstedet var tyndt befolket indtil stationens indvielse i 1887. Den dobbelte grænsestation var ved sin opførelse Nord-europas længste, og den gav anledning til bydannelse på begge sider af grænsen. Grænseflytningen i 1920 overflødiggjorde stationen, der overgik til hospital, og der blev i stedet opført et mindre stationsanlæg længere mod syd. Tjæreborg bestod oprindeligt af landsbyerne Sønderby og Østerby, der lå på hver sin side af et stort engdrag. Efter jernbanens etablering opstod endnu en bydel, stationsbyen. Gørdings bebyggelse lå oprindeligt koncentreret omkring åen og kirken med store smukke gårde langs nordsiden af den kuperede ådal. Da jernbanen blev etableret længere mod syd, opstod her en ny og mere bymæssig bebyggelse. Gredstedbro er en ung by. I 1875 blev stationen bygget på bar mark, hvor jernbanen krydsede Kongeåen. Områdets eksisterende bebyggelse lå i den nærliggende landsby Gredsted, men efter jernbanens etablering koncentreredes udviklingen om Gredstedbro.

Landsbyernes historie
Kommunen rummer 20 landsbyer, der kan opdeles i to kategorier: vadehavslandsbyer og indlandslandsbyer. De fleste vadehavslandsbyer har rødder mange tusind år tilbage i tiden. De opstod som en perlerække af landsbyer placeret på geest-randen, hvor det var muligt både at holde kvæg i marsken og dyrke korn på bakkeøerne. Længere inde i landet ligger landsbyerne typisk som langstrakte vejbyer langs gamle landeveje på steder nær vandløb og ådale.