Ældre boligområder

Ældre boligområder

De ældre villakvarterer har generelt en harmonisk karakter. Et fællestræk er ofte, at husene er opført i tegl og ligger i samme afstand fra vejen som typisk var med store allétræer. Herved er gaderummet det fælles mødested, mens de private baghaver udgør de grønne områder. En udfordring i ældre boligområder er fortætning med tæt-lav byggeri og indpasning af ny arkitektur f.eks. kubistiske huse i to etager. For at bevare åbenheden og den grønne karakter i området skal tæt-lav boliger indtænkes, så de har direkte adgang fra vejen eller have en størrelse, så de udgør en helhed. Kubistiske huse må ikke dominere nabobebyggelsen og kræver generelt en større grund for at undgå skygge- og indblikgener. De store parcelhusområder blev anlagt i 1960’erne og 1970’erne uden den store variation. Enkelte steder blev der anlagt fællesområder i form af torve mellem husene. Der var til gengæld tæt til de store bynære naturområder i landskabskiler mellem parcelhusområderne. Almene boligområder fra 1950’ erne blev anlagt med en fin variation af boligformer og med store grønne fællesområder til leg og ophold. I 1960’erne blev etagebyggeriet med elementer mere ensartet, dog stadig med store grønne fællesarealer. I disse år renoveres nogle af de ældre almene boligområder og får tilført nye elementer som kælke- og legebakker, grillpladser og oplevelsesstier. Energirenovering skal udføres i respekt for omgivelserne, bygningens materialer og proportioner, både når det gælder større ejendomme, parcelhuse og bevaringsværdige huse.

Nyere boligområder
For at sikre variation er de nyeste boligområder planlagt med hver deres særpræg. I Tjæreborg er der f.eks. taget udgangspunkt i en grusgrav og i Bramming i et naturområde. De steder, hvor der ikke er naturligt særpræg, er der blevet tilført skov, søer, vandløb, bakker mm. I de nyere boligområder er der også fokus på sammenhæng med naboområderne, grønne vejforløb og minimering af faste belægninger.

Fremtidige boligområder
I fremtidige boligområder ønskes fortsat fokus på variation, bæredygtighed og klimapåvirkninger. Bebyggelsernes veje, stier og opholds-arealer skal have en imødekommende og overskuelig indretning, så beboerne føler sig trygge. Der skal gives mulighed for eksperimenterende arkitektur, ligesom solceller ønskes indtænkt i byggeriet. Det er vigtigt med en balance mellem mangfoldighed og styring. For at opnå en bestemt karakter i boligområdet er det vigtigt at styre områdets struktur, karakter og beplantning.