Byggeboom i Esbjerg

Byggeboom i Esbjerg

Etableringen af Esbjerg Havn og jernbanen skabte stor byggeaktivitet i perioden 1885-1905 med opførelse af mange historicistiske huse. Esbjerg har derfor, som noget ganske særligt i Danmark, en helstøbt bymidte bygget i historicistisk stil. Esbjerg fik allerede i 1870 en byplan udarbejdet af landinspektør H. Wilkens med lige gader, der opdelte bymidten i karréer med et centralt placeret torv. Esbjerg bymidte har mange bevaringsværdige huse, og den historicistiske arkitektur med detaljer fra mange stilretninger giver et mangfoldigt udtryk i bymidten. Samtidig er de forskellige bygnings-detaljer netop det, der adskiller Esbjerg fra andre provinsbyer.

Erhvervsområdet omkring Kongensgade
Den historiske bymidte har en harmonisk bygningshøjde, som sjældent er på mere end 4 etager. Der er en lang tradition for at opføre nybyggeri som infillbyggeri, hvor højden svarer til nabobygninger. Dette princip bør respekteres og kun i særlige tilfælde brydes ud fra en arkitektonisk vurdering eller ønsket om en særlig bymæssig effekt. Handelsmiljøet i Kongensgade har mange kvaliteter med mange flotte og bevaringsværdige huse. Det er afgørende, at der fortsat sker udvikling af bymiljøet bl.a. med moderne byudstyr og bedre muligheder for ophold.

Sammenhæng mellem by og havn
Som byens historiske udgangspunkt skal havnen også i fremtiden spille en aktiv rolle i oplevelsen og udviklingen af Esbjerg. Esbjerg Havn er en af landets mest aktive havne med driftige virksomheder, som tiltrækker stor opmærksomhed fra borgere og besøgende. Der er i dag begrænsede forbindelser mellem byen og havnen. Det er afgørende for byens helhed, at der opnås bedre sammenhæng mellem byen og havnen både visuelt og fysisk, og at byfunktionerne og miljøet på havnearealet Dokken styrkes.

Boligkarréer
Esbjerg har mange gode boligkarréer. Ikke mindst de særlige karréer tæt på centrum med en blanding af sammenhængende karrébebyggelse og fritliggende byhuse. Det er helt specielt for Esbjerg og værd at bevare. Boligkarréerne kan udvikles med nye altaner, inddragelse af tagetager til nye lejligheder og hertil trappetårne og elevatorer mod gårdsiden samt anlæggelse af fælles gård- og taghaver. Der skal gives plads til eksperimenter, der giver nye arkitektoniske og boligmæssige kvaliteter på karréernes bagsider.

Grønne kiler
Ved de store udbygninger med parcelhuse og etagebebyggelser i 60’erne og 70’erne blev der, ved planlægningen af disse forstads-miljøer, lagt meget vægt på at sikre rekreative grønne områder til boligerne. Der blev derfor udlagt sammenhængende grønne kiler mellem områderne.