Arkitektur og byggestil

Arkitektur og byggestil

Stationsbyernes midter er præget af byggeri opført i tiden fra 1880’erne til 1930’erne, hvor klassicismen og bedre byggeskik dominerede arkitekturen. Bygningerne er udført i et enkelt og beskedent formsprog og med håndværksmæssigt gode løsninger. De er således karakteriseret ved simple, robuste materialer, klassiske harmoniske proportioner og enkle gode detaljer. Området nær stationen er typisk opført med lige gadeforløb, der giver et specielt miljø.

Enkel boligbebyggelse
Hvad angår boligbebyggelse er der primært tale om villaer og mindre enfamiliehuse, typisk grundmurede rødstenshuse i 1½ etage med halvvalmet tag i naturskifer eller rød tegl. Disse boliger har oftest et ydmygt, men fint udtryk, og de danner tilsammen nogle fine helheder, hvilket præger byerne meget og giver dem en helt særlig bevaringsværdig karakter.

De centrale bymiljøer
Bygninger ved stationen eller i hovedgaden er ofte opført med større detaljerigdom og i 2½ etage med butikker i stueetagen og boliger på etagerne ovenover. Langs de centrale gader ses bygningerne ofte med facaden i skel mod gaden. Disse træk er vigtige for oplevelsen af bymæssighed. De vigtige miljøer omkring de gamle stationer er desværre ofte nedslidte. Stationsbygningen og mange af de oprindelige funktioner omkring denne kan i tidens løb være nedlagt – i nogle tilfælde endda revet ned. Foruden stationsbygningen er det ofte kun kroen eller dagligvarebutikken, der står tilbage, og disses overlevelse bliver derfor desto vigtigere for at bevare resterne af det engang så centrale bymiljø.

Den ældste bebyggelse
Stationsbyerne har ofte en rest af den ældre bebyggelse, der lå i området før jernbanens opførelse. Typisk er det et par gårde i den del af byen, der ligger længst fra stationen.