Indhold
Stilarter

Stilarter

De ældste stilarter: middelalderens gotik, renæssance og klassicisme beskriver udelukkende bygninger opført i Ribe. De yngre byer Esbjerg og Bramming med vækst fra 1890’erne repræsenterer sammen med Ribe stilarterne: historicisme, skønvirke, bedre byggeskik, funktionalisme og nymodernisme.

Middelalderens gotik (1150-1525)
Bygningerne fra denne periode er præget af teglsten som det nye byggemateriale. Kendetegnende for perioden er gotikkens opadstræbende linjer, som ses i spidsbuer og ribbehvælv. I gotikken bliver bygninger, eksempelvis romanske kirker, ombygget med hvælv og spidsbuede vinduer. En anden vigtig detalje er de kamtakkede gavlprofiler. Boliger er stadig opført i bindingsværk og som trækonstruktioner.

 

Renæssance (1500-1650)
I de store købstæder opføres store bygninger i røde tegl med sandstensornamenter og gerne med frontgavle, som også er rigt udsmykket. Der opføres symmetriske facadeopbygninger med søjleordner og rundbuegavle, blændingsgavle eller de karakteristiske kamtakkede gavle. Boliger bliver ligesom i middelalderen stadig opført som bindingsværk.

Klassicisme (1760-1850)
Perioden har inspiration i den antikke arkitektur med monumentale anslag. Bygningerne har et enkelt formsprog og en symmetrisk proportionering omkring gavltrekanter og relieffer. Facaden opdeles gerne i sidefløje og midterparti, gerne med en tempelfront som bærende element. Senere i perioden nedtones det monumentale og facaderne får en mere enkel dekoration.

Esbjergs småhuse (1868-1890)
Husene er hvidkalkede og dækket med tegltage. Facadedekorationerne er enkle, som regel en antydning af hjørneliséner samt et profilbånd under vinduerne. Husene bliver bygget med gavlkam, så den øverste del af gavlmuren rager op over taget. Husene har dannebrogsvinduer med 4 eller 6 ruder og dørene er dobbeltdøre med tre fyldninger i hver fløj. Småhusene der bliver bygget efter perioden er i røde mursten med indramninger af vinduer og evt. en kvist med udskåret træværk som eneste dekoration.

Historicisme (1850-1910)
1890’ernes facader er præget af industrialiseringens velstand, og inspirationen bliver hentet i historiske stilarter. Industriens udvikling gør, at teglværkerne kan levere hårdtbrændte formtegl med mønstre og profiler til gesimser, vinduesindfatninger, friser og felter. Cementstøbe-rierne kan levere cementornamentik, klassiske søjler og balustre til vinduesindfatninger, og jernstøberierne kan levere rigt udsmykkede altaner i støbejern. Ovenover dannebrogsvinduer og de enkle døre opsættes rundbuer, der, sammen med de andre elementer, danner en rig dekoration af facaden.

Nationalromantik - skønvirke (1890-1914)
I starten af århundredet præges byggerierne af skønvirkestilen med store tunge etagebygninger i dansk barok og palæstil med fine detaljer af blomster og bladudsmykninger på facaden. Døre og vinduer bliver også detaljeret med tynde sprosser. Vinduer kombineres gerne med én stor rude og mange små i et smukt kunstfærdigt mønster, gerne med farvet glas. Gadedøre udføres med udskæringer og vinduer ovenover dørene udføres med sprosseværker f.eks. som vifter eller blomster. Der kommer i samme periode nye hustyper: dobbelthuset med to sammenbyggede villaer og den fritstående villa i nationalromantisk stil med bindingsværk.

Bedre byggeskik (1915-1945)
Efter skønvirkestilen vender arkitekturen tilbage til en dansk byggeskik. At den nye retning når sit mål, kan ses i at murermestrene bygger ganske fine villaer uden brug af en arkitekt. Husene er ofte i rødt murværk med rødt afvalmet tegltag. I Esbjerg er husene vendt med gavlen mod vejen, gerne med et lille fremspring i dette murværk og med en symmetrisk placering af de hvidmalede småsprossede vinduer. En del af disse villaer har et 6- eller 8-kantet vindue i gavltrekanten. Dørene opføres med et overliggende prydvindue og over dette vindue placeres et overstykke båret af konsoller.

Funktionalisme (1930-1965)
Funktionalismen bliver et angreb på de foregående stilarter, da bygningens funktion skal kunne aflæses i arkitekturen. Det er dog de færreste huse i kommunen, som bliver opført som idealet med hvidpudsede facader, terrasser mod forhaverne og flade tage. Esbjergs funktionalistiske huse opføres i røde tegl med enten tegltag eller fladt tag. Fælles for periodens byggerier er de store hjørnevinduer med rammer og sprosser af stål. På etageejendommene ses ofte et trappevindue gennemgående i alle etager. Der bliver også bygget almindelige villaer og en ny villaform: bungalowen. Det er et lille firkantet hus med vinduer i hjørnerne og et næsten fladt tag.

Arkitekturen i dag - nymodernisme
De enkle former fra funktionalismen eller modernismen, som er mere international, går igen, men bliver endnu mere forenklede. Alle arkitektoniske virkemidler bliver skåret ned til et af de vigtigste begreber: minimalismen. Formerne på bygningerne holdes adskilte, så bygningen hovedsageligt består af én form og ganske få materialer. Facaderne består ofte af industrielt forenklede elementer, som nyfortolkes og nytænkes. I stedet for beton og tegl som hovedmaterialer bruges glas som et hovedelement i facaderne.